lørdag, januar 26, 2008

Kattebræk

Én af kattene brækker sig!!! Der er bræk på gulvet, bræk på quilttæppet i sofaen, bræk i vores seng, bræk på kældertrappen og bræk under strømperne, når man ikke lige så klatten!!!!

Jeg er sikker på, at de manglende billeder er tilgivet ;-)

tirsdag, januar 15, 2008

Jeg har været sååå dygtig :-)

Her er hvad jeg fik strikket i weekenden.


Skrapgrønne vanter til Niels Peder. Han har ventet længe på dem, for jeg synes farven er lettere utiltalende, og så ville han gerne ha dem med kamouflagemønster!! Når enderne er hæftet (lige om lidt) bliver de afleveret til min Mor, så vil hun sy rustfarvede pletter på!!! Niels Peder er så lykkelig, og det tog ikke ret lang tid at strikke dem, så det skulle jeg ha haft gjort for længst. Men sådan er det med de uinspirerende opgaver...

Da Esben og jeg stod og pakkede torsdag eftermiddag, klagede han over længden på de huer jeg har strikket til ham. Og jeg måtte give ham ret, de manglede lige 5cm til at bukke op, så jeg satte mig resolut ned og slog op til en ny hue til ham. Der blev strikket lidt i bilen og på færgen, og manden fik en hue der passede.
Jeg har gravet mit slumretæppe frem igen. I 2006 strikkede jeg 13 firkanter, så skete der ikke en ski' disse i 2007, men nu skal det tæppe ha en skalde, så jeg forhåbentligt kan slutte 2008 med et færdigt tæppe. Her er årets første firkant. Mønsteret er fra GAAA bogen, men jeg har modificeret det en smule, for huset er egentligt en kirke, men jeg har døbt det Peter Plys' hus, og mon ikke Ugle bor i træet ;-)

Jeg overvejer, at droppe min "på pindene" liste i den højre side og erstatte den med en "det vil jeg strikke i 2008" liste. Lidt nyt skal der til en gang i mellem.
Nå, det var de ender på Niels Peders vanter jeg kom til...

torsdag, januar 10, 2008

Lige om lidt

sætter jeg mig i bilen, kører nordpå, væk fra det regnfulde mørke Jylland, til Norefjell i Norge. Ligesom sidste år, skal vi på voksentur - 10 voksne hvoraf de 9 står på ski, og jeg ligger på sofa med en god bog og strikketøjet.

Jordana Paige tasken er pakket med garn til vanter, hue og firkanter til GAAA-tæppet, som jeg ikke har rørt hele 2007. I år skal det være færdig, og jeg er ca. halvvejs!!

Harry Potter og Dødsregalierne er pakket. Jeg føler mig helt syndig, for det er Niels Peders godnatlæsningsbog som jeg har hugget!!! Men den er så spændende, at jeg bare må læse "foran".

Drengene er hos Mormor og Morfar. Det bedste sted at blive passet, der er computer, tv, film, brætspil, kortspil og ikke mindst Morfars Märklin-tog på spisebordet i stuen.

Ham Morfar er guld, håber jeg bliver lige så god en Farmor.