Jeg føler mig simpelthen så heldig ;-)
For ca. 1 uge siden fik jeg den skøre ide, at jeg ville strikke hue og vanter til min niece der bliver 1 år i november.
De skulle strikkes af Opal Mariehøne, fordi Caroline (niecen) hedder Marie til mellemnavn.
Men der var bare lige det problem, at dem jeg vidste der forhandlede garnet havde meldt udsolgt, så jeg efterlyste et par nøgler i min skønne webgruppe.
Og sandelig om ikke Dorthe H kunne grave 3 nøgler frem fra isoleringen i kælderen (Tusind tak Dorthe) ;-)))
I dag da jeg kom hjem lå brevet med garnet i skuret (dejligt at bo på landet, når der kommer store breve og pakker), og så måtte jeg da igang med det samme.
Jeg strikker af 2 tråde for at ramme strikkefastheden i opskriften, som er fra "Strik og sy til den lille ny".
Vanterne har jeg endnu ikke fundet en opskrift til, men det skulle da være det mindste problem! De skal være som luffer, men åben i spidsen. Sådan nogle små fingre bliver altså kolde i barnevognen, men det er umuligt at finde en sut med vanter på!!!!!
Da Niels Peder var ca. 1 år strikkede jeg et par til ham, som også Johannes har brugt, og det er genialt. Fingrene holdes varme, men barnet kan selv finde sutten og putte den i munden = lang middagssøvn ;-)))
Her var jeg nået til kl. 18!!!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar