onsdag, juli 19, 2006

Juli firkant færdig


Melder Juli firkant færdig. Den er strikket efter et mønster i "100 afghan squares" der hedder fishnet.
Jeg skal nok lægge billeder ind af indholdet fra bøgerne senere.

Nr. 2 grøn top er færdig, syet sammen og mangler bare en brun kant. Den første (der var for stor) passer en veninde, så den slap for skraldespanden:-)
Den rosafarvede top nærmer sig også sin afslutning. Efter at have tjekket strikkefasthed, toppens reelle mål og målskemaet må jeg sige, at det ser ud til at målene holder. Men jeg vil nok generelt anbefale, at man strikker et nummer større, end man normalt bruger.
Billeder kommer når toppene er helt færdige.

Og hvad skal jeg så finde på? Jeg har faktisk købt merceriseret bomuld til endnu en sommertop, men nu er jeg lidt i tvivl om ikke tiden er ved at være mere moden til vinterens strikbluser.

Denne her har spøgt længe http://kortlink.dk/2v23, garnet er indkøbt (hindbærrød mohair fra Brugsen), og skulle det være lidt for varmt til det garn, så kan jeg da lige snuppe firkanten for august.

1 kommentar:

Dorte sagde ...

Jeg synes dine strikkede blokke til tæppet er utrolig smukke.
Kh Dorte