Ja, undskyld mit sprog og undskyld hvis dette bliver usammenhængende.
Hvad fanden tænker de på?
Mine genboer kørte for knap 2 timer siden for at hente bilen fra værksted. ½ time senere banker det på min dør, og der står sønnen og spørger, om mine børn kan lege.
Jeg er så rasende, at jeg har ondt i maven, dirrer i hele kroppen, har en klump i halsen og tårerne presser på i øjnene.
Drengen er knap 6 år, og efter min bedste vurdering understimuleret, han er nærmere på samme niveau som min søn på knap 4.
Men uanset fysisk og psykisk alder, så efterlader man sgu da ikke bare et barn alene hjemme så længe.
Jeg føler fuldstændig afmagt, hvad fanden gør jeg!?
Når engang de kommer hjem igen, og drengen er afleveret, så ringer jeg til min moster, som er socialrådgiver. Det her bliver jeg nødt til at gå videre med.
Behøver jeg sige, at vi generelt har et vågent øje på de børns tarv!?!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Fy for f****** de sku' skamme sig!! Godt, du går videre med det - husk på, din moster nok har skærpet indberetningspligt, det har min mand, der er PPR-psykolog.
Send en kommentar