søndag, september 02, 2007

Det må være passende

med dagens vejr, at vise de første huer til den forestående vinter.



Johannes pirathue er strikket i dobbelt strømpegarn, sort opal og en rest råhvid af brugsens det bedste på p4. Jeg har kun gentaget mønsterrapporten 3 gange rundt og 2 gange i højden, så passer størrelsen til et barnehoved.






Julie er lige gammel med Niels Peder, vi mødte hendes forældre til fødselsforberedelse, og mødes stadig hvert kvartal.

Jeg havde lige strikket pirathuen til Johannes, da de var på besøg, og Julie faldt for noget blåt effektgarn i mine gemmer. Sammen med råhvid Need fra Grønhøj Garn, 96 masker i 2r og 2vr på p5, fik jeg hurtigt vredet den hue af pindene, og tøsen var lykkelig.




Undskyld motivet, men det var det bedste der kunne fremskaffes!!!!
Igen er garnet dobbelt sort opal på p4, 96 masker, 2r og 2vr.
Niels Peder er absolut ikke til noget der kan give opmærksomhed, så han har bedt om "bare ensfarvet sort, Mor"!!!
OK mit barn!
Jeg tror dog, at næste hue får 4-8 masker mere.

De næste 2 dage skal jeg på seminar, så der er fundet mere garn frem til huer, og indkøbt bambuspinde der ikke klirrer!!!!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Flotte luer og kule unger!!

Anonym sagde ...

Jeg kan se at du skriver at du kun gentager mønsterrapporten 3 gange rundt og 2 gange i højden. Gælder det også når du bruger Arwetta? Er ved at pakke min kuffert med aftenhygge strikketøj - og tænker at en pirathue eller to må gøre lykke.
På diagrammet står der at en rapport er 32m - og strikkefastheden på Arwetta er 30m=10cm. Tre rapporter vil derfor kun give en omkreds på ca 30 cm.....
Tak for sidst - det var hyggeligt.