Bedstevennernes yngste, på 5 år, blev indlagt i går eftermiddags med ekstreme mavesmerter. I bedste Murphy's lov-stil sker dette selvfølgelig altid når den ene forældre er bortrejst. Så ældste barnet, 7 år, blev indlogeret hos os. Han tog det i stiv arm, syntes det var hyggeligt med en overnatning hos os.
I morges syntes han alligevel, at hans far havde været væk længe, og han savnede ham. Det kan jeg sgu godt forstå. Endnu ved vi ikke hvad lillebror fejler og hvor længe han skal være på sygehuset, og sådan en usikker tidshorisont bringer altså tårerne frem i øjenkrogen.
Marcus har ikke morgenplads i fritidsklubben, men i dag var det nødvendigt, ellers skulle han være alene i den mørke morgen ½ time.
Og så kommer jeg endelig til sagens kerne. Hvor er det dejligt, at pædagogerne ser stort på penge, budget og normering i sådan en situation. Jeg forelagde sagen for morgenvagten, og selvfølgelig kunne Marcus komme ind og blive passet på.
Hvor er jeg glad for, at al den politik kun er vejledende i situationer som denne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Sikke noget - og hvor dejligt at høre, at pædagogerne kunne hjælpe. Vi har så oplevet det stik modsatte ;-(
Her plejer det heller ikke at mangle på firståelse fra pædagogerne. Håber snart de finder ud af hvad lille bror fejler.
Hurra for de dejlige pædagoger der viser omsorg og næstekærlighed. Og hurra for jer der giver trøst og husrum til en trist storebrog. Hilsner fra Ærø
Send en kommentar