mandag, februar 25, 2008

Solskin

Ahh, hvor jeg elsker solen. Lige nu skinner den ind af de beskidte vinduer her på arbejdet, og den gør mig så glad, let, smilende og lattermild.
Jeg burde sgu flytte hen et sted hvor solen altid gad skinne på mit humør!!

søndag, februar 24, 2008

Mig og mit strikketøj

Jeg har filosoferet lidt over mit forhold til strikketøj!!
Jeg elsker mit strikketøj, jeg har strikket siden jeg var ca. 5 år. Antallet af trøjer til mig selv er ret højt, især i 80'erne blev der vredet nogle trøjer af pindene. Da jeg mødte Esben blev strikketøjet sat på pause, for han havde et meget anstrengt forhold til strikkende kærester!! Jeg fandt strikketøjet frem igen, da jeg ikke kunne finde en passende hue til Johannes, og besluttede at strikke en selv. Det er nu 3 år siden, og hvor er jeg glad for, at jeg fik startet igen.
Mit strikketøj er selvforkælelse, afstresning, udtryk for den smule kreativitet jeg besidder og kan sidestilles med en løbetur eller en god gang sex!!
Det er ikke altid at det jeg har gang i er særligt inspirerende, men jeg har opdaget, at det er egentligt fuldstændig lige meget hvad jeg har på pindene. Når først pindene er i gang, så nyder jeg det i fulde drag. Måske netop fordi det er noget jeg gør for mig selv.
Den sidste måned har jeg gået om Johannes Stikkelsbærtrøje, som katten om den varme grød. Den var uinteressant, en kedelig grå farve, intetsigende osv. osv. Så bestemmer jeg mig for i fredags, at nu skal den sgu være færdig, og vupti konen har strikket et ærme og begyndt på det næste!!! Hvis jeg kan rage lidt strikketid til mig i ugen der kommer, så vil jeg tro, at Johannes har en færdig trøje om en uge. Hvor svært kan det være!?!
Når den er færdig står Diva for skud. Jeg har lavet en aftale med mig selv. Når Diva er færdig må jeg købe et nyt designkit. Altså der må kun findes én pose i huset med garn og opskrift fra eksempelvis Design Club, Marianne Isager, Helga Isager, Vivian Høxbro, Geilsk og hvem der ellers findes derude, med lækkert strik. Hmm, egentligt gælder det vel mest garnet, for det er jo ikke opskriften der koster pengene, og jeg har da også et par bøger med opskrifter der venter på originalgarnet.

Ah, det føltes godt at få skrevet ;-) Resten af aftenen er helt min egen. Esben er på vej til Bruxelles, drengene sover, madpakkerne er smurt og jeg har snart drukket det sidste glas rødvin fra gårsdagens flaske. Måske man skulle tage et par pinde mere på Stikkelsbær!?!

fredag, februar 01, 2008

Til minde om Hanne - Silent Knitter

Her er så stille nu
men inden i os er der ingen ro
et er et søkort at forstå
vi rejser bort uden at sige noget
så vidt vi ved er himlen blå
og kursen kamp det gode håb.

Her er så stille nu
og denne hvisken
tar kun stille form
ligesom stilhed før en storm
er sikker på at råbet bliver enorm
så vidt vi ved er himlen blå
og kursen kap det gode håb

Synes denne tekst beskriver Hanne godt. Trods tab af stemmen var der aldrig stille omkring hende. Hanne havde en udstråling og en tiltrækningskraft der ramte alle.

Æret være Hannes minde.