Jul og broderi

Glædelig jul til jer alle i blogland.

Det har været en hektisk måned. Der har været millioner af ting, som jeg gerne ville blogge om, men prioriteringen har villet det anderledes.

Lige nu, julemorgen, er der ro i huset. Hunden er luftet og fodret, katten har fået sin morgenmad og drengene sover ovenpå en begivenhedsrig juleaften.

Jeg benytter roen til at vise mine broderede juleophæng, som har levet en gengemt tilværelse i bunden af den store kasse med julepynt, men er blevet hentet frem i år med glæde og minder.

Først er der min egen julekalender. Min Mormor har broderet den. Min søster har en næsten magen til. Man kan stadig købe motiverne, dog ikke som julekalender.

Så er der min mandelgave, broderet af min Bedstemor. Jeg havde et ekstra hold bedsteforældre, noget meget specielt i det midtjyske, da jeg var barn. Vi holdt altid lillejuleaften med dem. Til dessert fik vi altid æbleskiver, mine søskende og jeg fik særligt udvalgte, hvori min bedstemor havde puttet en mandel.

Min nisse i hesteskoen. Jeg havde været bidt af en gal hest i flere år, men var begyndt at ride i 1982, så min Mormor broderede denne til mig. Jeg aner ikke hvor motivet er fra, måske selvkomponeret.

Dette broderi begyndte jeg selv på, men fik talt forkert og opgav. Min Mormor gjorde det færdig for mig. Motivet er øverste motiv fra en længere klokkestreng, som min Mormor broderede til min mor i 1974.

Denne lille klokkestreng arvede jeg fra min Mormor. Den er broderet det år jeg er født. Lille, sød og enkel.

Der er faktisk flere broderede juleophæng i huset. Men de fandt ikke vej til kameraet, så de må vente til næste år. Måske en førjul-ting næste år.

Julekalenderbroderialong

Jeg har tilmeldt mig Ullas julekalenderbroderialong. Jeg kan ikke engang sige, at det skete i et anfald af sindssyge, for jeg havde overvejet det nøje.
At det så ikke er en julekalender, men en gavesæk, er vel en mindre detalje. Det er stadig et stykke stof, masser af farvet tråd, noget med jul og en deadline om et år.
Gavesækken er oprindeligt købt som fødselsdagsgave til drengenes Farmor. Hun manglede noget at få tiden til at gå med, desværre magtede hun ikke arbejdet, og lavede et par fejl. Så på et tidspunkt endte broderiet hos mig, og har levet et liv gemt væk blandt lagergarn og andet godt.
Men nu...

Her ville jeg så ha sat billeder ind, men der er gået kage i teknikken, så i stedet linker jeg til et billede af den færdige sæk

Og nu er der dømt oprydning, rengøring, julepynt og hygge. Glædelig næsten første advent.

Genbrug

Jeg elsker gamle ting eller bare ting med en historie. Jeg er vokset op med, at gaver gives med en "historie" eller begrundelse for købet. Det var mest min Farmor der altid havde en lille fortælling knyttet til gaven, men jeg har selv arvet "genet".

Så her kommer historien om mine vasketøjsposer :-)

Jeg manglede noget til mit vasketøj. Før havde jeg et stativ med poser på, men det fyldte for meget, så det blev konstant flyttet rundt i badeværelset, alt efter hvad man skulle derude. Så kom jeg i tanke om, at poser der hang på en krog på væggen ville være løsningen, og da jeg samtidig havde 2 gamle dynebetræk som havde set bedre dage, var løsningen lige for :-)
Min Mormor har hæklet mellemværket og syet sengetøjet til mine forældre i sin tid, men det var blevet noget slidt på bagsiden og øverst, så jeg sprættede dynebetrækkene op og kasserede bagsiden. Min Mor syede 2 poser af forsiderne. Vi var enige om, at en passende størrelse var halvdelen af stoffet over mellemværket og halvdelen af stoffet under mellemværket. Men i stedet for at klippe det overskydende af, blev det foldet ned/op til mellemværket, så posen er dobbelt og dermed ekstra stærk. Øverst er der syet en løbegang, som har fået en snoet snor af bomuldsgarn, og nu skal jeg bare ha sat krogene op :-)

Jeg elsker nostalgi :-)

Den lunkne succes

Æv, hulk, tud...

Miyake er af pindene, men jeg er ikke tilfreds :-(
Et eller andet er helt galt, den sidder elendigt, så jeg har endnu ikke hæftet enderne. Den ligger bare og skammer sig i posen. Mon den bliver bedre af det?

Det er heller ikke megen opmærksomhed jeg giver min Valmue Eng. Ærmerne er næsten færdige, og nu ligger den og visner i kurven...

Johannes ønskede sig en Kiwi i sort og grå. OK, tænkte jeg, den klarer jeg nemt. Og strikkede forkert i mønsteret...
Så nu ligger den også og venter på at blive strikket 4 pinde baglæns...
Hvor svært kan det være at huske 1 retmaske?

Egentligt burde jeg strikke en barselsgave til en lille pige, der blev født i maj. Men jeg kan ikke finde en opskrift der ringer. Så det stakkels barn må fryse lidt endnu...

Man kan sgi godt få stress af det strikketøj ;-)

Søndags sysler

Søndagen gik med lapper!!!
Johannes er mester i at slide sit tøj og sine sko. Jeg har ikke tal på alle de huller jeg har lappet i hans tøj, hvor imod Niels Peder aldrig har slidt sit tøj.
Så nu er der lappet 2 par bukser og kasseret 1 par.
Jeg er ikke nogen ørn til at bruge fingerbøl, men når man sidder med tre hullede knæ, og syr baglæns ind i sin langefinger, så lærer man at bruge fingerbøllet ;-)

Og så er Miyake endelig kommet af pindene. Nu skal jeg ha hæftet enderne og skyllet den op. Glæder mig som et lille barn til at bruge den til vinter :-)

Langsom lørdag

det er hvad det har været her i dag.
Godt nok stod hunden og jeg op kl syv, og gik vores morgentur. Men indtil kl halv to sad jeg i sofaen og surfede på nettet, læste blogs, tilføjede blogs til iGoogle og nød stilheden i huset. Drengene er hos deres Far, og Thomas sov længe i dag.
I eftermiddags blev det til en "morfar", derefter et bad og til aften en tidlig biograftur til Fotorama og se Salt. Jeg kan godt li Angelina, og en actionfilm er aldrig af vejen.
Nu er kl ni, jeg har spist en rugbrød, Thomas varmer pølser og der er kaffe, the og hvidvin i kopper, krus og glas.
Jeg kan godt li "Langsom lørdag" :-)

Valmue Eng

Det må da være en Eng af valmuer, når farven er rød!!!!

Jeg startede med ærmerne for at kunne tjekke strikkefastheden. Den er så lidt ved siden af, men pyt. Jeg regulerer det med størrelsen på kroppen :-)
Men for pokker hvor tager det lang tid at få noget færdigt, når hverdagene går uden strik.

Det har været en "ræse-uge", med møder og fritidsaktiviteter hver dag. Det har været svært at overholde sengetiderne for drengene, hvilket også har resulteret i en meget træt næsten 8 årig, der kvitterede med at være på tværs både fredag morgen og fredag aften.

Nå, tilbage til min Valmue Eng. Jeg strikker 2 tråde sammen, Kauni og Arwetta, begge fra lageret. Dog skal jeg ha suppleret Arwetta'en op, for jeg har "kun" 4 nøgler. Godt at jeg strikker den sammen med en changerende (kan man kalde Kauni'en det?), så bliver en eventuel farveforskel forhåbentligt ikke at se.

Og så ikke et ord om farver der ikke vises korrekt. Det er totalt umuligt, at gengive farverne. Både pga. blitz, men absolut også manglende dagslys. Hvilket også er grunden til at jeg først får lavet indlægget nu. Jeg blev ved med at vente på godt dagslys.

Skuldervarmer

Skuldervarmeren er færdig og afprøvet med succes. Farven på billedet er helt forkert. Den er meget isblå i virkeligheden.

Garnet er Lodband, og opskriften fundet på ravelry. Jeg havde kun 100g, så det var lidt en kunst at finde et projekt, men det lykkedes og jeg har brugt næsten alle 100g til en str. ca. 42. I forhold til opskriften har jeg én mønsterrapport mere for at få rette størrelse.

Nu er der startet på Eng af Annette Danielsen. Jeg strikker af en tråd Kauni og en tråd Arwetta, begge fra lageret. Jeg er startet med ærmerne, så kunne jeg bedre tjekke strikkefastheden.

Jeg har også (stadig) gang i Miyake. Garnet købte jeg på strikkefestival i 2008 i Silkeborg. Det er et hyggeligt projekt, og egentligt undrer det mig, at det tar så lang tid med den. Måske har det noget at gøre med alle de små projekter der kommer på tværs, som barselsgaver, huer og vanter og andre pludselige behov.

Kunstigt åndedræt til bloggen

Hvor er det længe siden, at jeg har været forbi herinde. De sidste 2 år har budt på omvæltning, forandring og meget nyt. Det har været nødvendigt, at trække stikket ud og koncentrere sig om de meget nære og basale ting, som børn og daglig overlevelse i en ny hverdag.
Jeg er landet på begge fødder igen og har hovedet oven vande, og livet er dejligt :-)

Strikketøjet bliver også motioneret igen, og lige om lidt kan jeg fremvise nyeste FO.

Stay tuned, jeg har store forhåbninger til bloggen og dens fremtid :-)