torsdag, april 27, 2006

Ulden poncho

Jamen, hvad sker der da - 3 indlæg i april måned. Er hun da helt gået i selvsving, hende Fruand!?!

Måske, ihvertfald synes jeg pludselig, at der er mange ting at vise frem, og tanker at dele.

Dagens strik er fødselsdagsgave til min Svigermor, en poncho strikket i Dale uldgarn på p6,5 efter denne opskrift http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=88&&d_id=9&&lang=dk, hmm må vist hellere lære at lave kortlink :-)


Desværre var der i forklaringen til udtagningerne ikke specificeret, at de skulle være spejlvendt for at få kileeffekten, men det vigtigste er, at Svigermor ikke fryser når hun sidder i sin kørestol.

Garnet er lækkert blødt, og der er nok til en mere, så måske bliver der produceret en mere til Fruand selv.

Jeg er forøvrigt lidt træt af kanten. Jeg sluttede med 2 omgange vrang som så er syet op på bagsiden, og alligevel ruller den, øv.
Måske skal jeg prøve at blogge den lidt.

Hjemligstatus er, at Johannes stadig har skoldkopper, og efter ugens første 3 dage hos Morfar har jeg nu fri torsdag og fredag til at drage omsorg for det stakkels barn. Esben er på kursus på Sjælland, kommer hjem fredag eftermiddag for så at tage til generalforsamling fredag aften. Han har godt nok været månedens gæst i april, to gange til USA, et seminar og nu et kursus. Heldigvis havde han fri i påsken, og foreløbigt er der ikke noget på programmet for maj måned - men den er jo heller ikke begyndt endnu :-/
Anes der en smule mismod?! Jeg misunder ihvertfald ikke enlige mødre, og hold da op hvor er jeg glad for mine forældre der altid er flinke til at hjælpe.

Ingen kommentarer: