torsdag, april 07, 2011

Kiwi og Lakrids

En gang før jul sad jeg og bladrede i Hønsefødder og Gulerødder af Annette Danielsen. Johannes kom forbi og ville kigge med. Han pegede på Kiwi og meddelte, at den skulle jeg strikke til ham i sort og grå, og hvem kan stå før sine børns ønsker om hjemmestrik!?!

Her er et stk. fjollet drengebarn iført Kiwi, som vi har døbt Lakrids. For en sort trøje kan da ikke hedde andet, og slet ikke når jeg ved, at Annette i første omgang havde sendt bogen til forlæggeren med modelnavne som Krymmel og Lakridskonfekt. Det er også helt efter Johannes hovede, at trøjen får et lidt fjollet navn.

Fakta bliver desværre lidt mangelfulde, for jeg kan ikke huske mine ændringer og Borte har taget notaterne. Men jeg har strikket efter str. 8 år og øget længden efter mål på en sweatshirt. Ærmerne er startet med 90 masker og så gik det hele op i en større helhed. Garnet er Brugsens strømpegarn, praktisk til en aktiv dreng som konstant trænger til et bad med tøjet på ;-)


Til sidst lige et billede af skarnsbarnet med huen på. Og nej, det er ikke en tilsnigelse, at hunden ligger i sengen. Han er lige så forkælet som drengene...

Ingen kommentarer: