onsdag, december 07, 2005

Djævlehuer til Englebørn (ikke for sarte sjæle)















Som nævnt tidligere er det ikke lige mig at strikke sokker. Istedet strikker jeg djævlehuer til Viborg Sygehus, og her er 8 stk. klar til aflevering med en julehilsen.
Grunden til at jeg strikker djævlehuer er, at da Johannes blev født i december 2002, havde han vejrtrækningsproblemer, og han blev indlagt på neonatalafdelingen. Han fik hjælp til at trække vejret i 3 dage, så blev han ramt af kraftig gulsot, og lå i lys 3 dage. Efter en uge blev vi udskrevet. 4 uger gammel fik han RS-virus og var indlagt i 13 dage, heraf 6 dage på børneintensiv på Skejby.
I november 2004 fødte min søster en lille pige i 26. graviditetsuge, hun vejede 860g!!! Den første måned var hun indlagt på børneintensiv på Skejby, og derefter 2 måneder på Viborg neonatalafdeling.
Efter sådan et par oplevelser bliver man pludselig glad for at betale skat!!!!!!!!!
Og når jeg nu ikke gider strikke sokker, hvad er så mere nærliggende end at strikke djævlehuer til Englebørnene!?

3 kommentarer:

britt sagde ...

DET kan man virkelig sige er strik med mening i. Jeg vil vædde med at der er strikket følelser ind i hver eneste lillebitte hue!!
KH Britt
PS - er du færdig med Star Wars blusen? Jeg glæder mig til at se din variant.

Sanne B. sagde ...

Hej Anne,
Jeg har fået en opfordring fra en sygeplejerske, om at strikke små huer til neonatal på Rigshosp. Må jeg tigge din opskrift og bruge den? Lidt nemmere end at lave en opskrift selv, især synes jeg det er svært at beregne størrelserne.
Min mail er sannebjerregaard@yahoo.dk (men det er altså ok hvis du ikke vil ud med opskriften, no hard feelings).
kh
Sanne B.

kirsti sagde ...

hej
jeg er begyndt at strikke men er ikke til de store projekter så jeg strikker mest strømper, sutsko o.lign småting. Detre jo begrænset hvor meget min søn kan bruge så hvis du vil ud med opskriften vil jeg da meget gerne modtage den så kan jeg strikke lidt huer til de små for tidligt fødte!

Kirsti_mt@hotmail.com