lørdag, oktober 29, 2005

Mariehønen Evigglad


Se lige - er den ikke fin!?!

Det tog kun et par timer at strikke den, så nu skal den syes sammen og vanterne skal strikkes. Jeg regner med, at vanterne kun skal strikkes af en tråd, ellers bliver de for tykke.

Så er jeg også kommet et stykke op ad forstykket på denne http://www.yarnmarket.com/yarn/Crystal_Palace_Free-Mikado_Lace_Panel_Top_Free-1767.html, jeg strikker den i dette garn http://www.garnlageret-aarhus.dk/images/vare/25.jpg, den lyserøde!!!!

Jeg har altså noget med gratis opskrifter på nettet, måske er det fordi det er nemmere at finde end skal ud at lede efter i butikkerne?! På nettet kan jeg surfe når der lige er 5 minutters ro i huset, men det er altså knap så nemt at få lov til at forlade huset uden mand og børn, bare fordi man lige skal finde en model til næste fiberprojekt;-))

Nu kalder Star Wars trøjen til Niels Peder - jeg mangler et halvt forstykke - og så et krus the. Er det ikke den bedste måde at fordrive tiden en søvnig efterårslørdag;-)))))

torsdag, oktober 27, 2005

Ikke så lang tid om så lidt ;-)

Jeg føler mig simpelthen så heldig ;-)

For ca. 1 uge siden fik jeg den skøre ide, at jeg ville strikke hue og vanter til min niece der bliver 1 år i november.
De skulle strikkes af Opal Mariehøne, fordi Caroline (niecen) hedder Marie til mellemnavn.
Men der var bare lige det problem, at dem jeg vidste der forhandlede garnet havde meldt udsolgt, så jeg efterlyste et par nøgler i min skønne webgruppe.
Og sandelig om ikke Dorthe H kunne grave 3 nøgler frem fra isoleringen i kælderen (Tusind tak Dorthe) ;-)))

I dag da jeg kom hjem lå brevet med garnet i skuret (dejligt at bo på landet, når der kommer store breve og pakker), og så måtte jeg da igang med det samme.

Jeg strikker af 2 tråde for at ramme strikkefastheden i opskriften, som er fra "Strik og sy til den lille ny".
Vanterne har jeg endnu ikke fundet en opskrift til, men det skulle da være det mindste problem! De skal være som luffer, men åben i spidsen. Sådan nogle små fingre bliver altså kolde i barnevognen, men det er umuligt at finde en sut med vanter på!!!!!
Da Niels Peder var ca. 1 år strikkede jeg et par til ham, som også Johannes har brugt, og det er genialt. Fingrene holdes varme, men barnet kan selv finde sutten og putte den i munden = lang middagssøvn ;-)))

Her var jeg nået til kl. 18!!!!

mandag, oktober 17, 2005

Projektstatus!!!!

I dag er der dømt projektstatus.

Nedenfor er der diverse billeder af færdige og endnu ikke påbegyndte projekter.

Første billede er den færdige trøje til min leders datter. Den er afleveret og vakte jubel:-)











Min netop modtagede fiberordre fra Marianne:-)

Som skrevet tidligere, så er jeg også blevet fanget i Kauni-spindet!! Fredag modtog jeg min første, men absolut ikke sidste, pakke fra Marianne, indeholdende 2 bundter Kauni og 2 nøgler Slørugle. Det er virkelig hurtig ekspedition. Jeg skyndte mig at tage et par billeder, lavede en strikkeprøve, regnede størrelse og maskeantal ud, og tænkte: "Nu skal det bare vindes op, og så skal jeg hurtigt få strikket min Kauniponcho"! Ha - tro lige om igen Fru And. Den eneste hjælp jeg havde, til at holde garnbundtet, var en stoleryg, så det tog mig 3 timer at vinde 240g garn op i et kæmpe nøgle!!!!!! Men hjælpen er nær, min svigermor er gammel håndarbejdslærerinde, og hvad hun ikke har af diverse remedier og hjælpemidler udi håndarbejdsverdenen, er ikke værd at have, så jeg kan selvfølgelig låne/få hendes garnvinder (hedder den sådan?). Det er forøvrigt en min svigerfar har lavet til hende i sin tid, en meget fornem model der står på gulvet, så ikke noget med mærker i bordpladen:-)) Der er altså visse fordele ved at være gift med et enebarn;-))






Mit hjemmelavede mønster til Niels Peders Star Wars trøje. Der kommer et scannet billede senere...














onsdag, oktober 12, 2005

Hvor blev ugerne af?

Hold da op tiden går stærkt og jeg når ingen ting! Det er så som så med strikketøjet (derfor heller ingen billeder), Den melerede til Johannes mangler bare knapperne, den lille sag fra sidste post er afleveret (det blev til små træknapper), jeg er lige begyndt på forstykket til Niels Peders Star Wars trøje, men vi kan ikke rigtigt finde ud af (læs blive enige om) farverne til Skywalkers tøj. I sidste uge var jeg på seminar i 2 dage, der blev det dog til en enkelt djævlehue.

Men heldigvis har diverse bloggere og webstrikkere vist mig lyset;-) Har du ikke tid til at strikke, så sørg i det mindste for, at lageret ikke forsvinder af sig selv!!!! Så jeg har i dag bestilt kauni og ugle strømpegarn hos Marianne. Kauni skal bruges til en poncho og strømpegarnet bliver afleveret hos min Mor, så hun kan strikke mig et par sokker (jeg elsker hjemmestrikkede sokker, men hader at strikke dem)!!!

Så må jeg da ikke glemme alle de quinder der var samlet i Silkeborg i weekenden. Hvor ville jeg gerne have været med, men søsterens bryllup var trods alt en smule vigtigere!!! Men til næste år der VIL jeg med;-))
Tænk at kunne tilbringe en hel weekend med strikketøjet, uden at skulle dele opmærksomheden mellem det og familien, det glæder jeg mig til!!!!!!

tirsdag, september 27, 2005

Sig nærmer tiden


Lige om lidt (forhåbentligt i morgen) er denne lille sag klar til aflevering;-)

Garnet er LINEN fra Hjertegarn, opskriften fra Drops, men med lidt "kunstnerisk frihed";-)
Faktisk glemte jeg hulmønsteret på ærmerne, og jeg gad ikke pille op igen, så ingen huller på ærmerne. Jeg håber, at finde nogle perlemors agtige knapper til den, så kan den da vist ikke blive mere yndig!!!

Ellers må jeg indrømme, at jeg har en del fornøjelse af den melerede trøje til Johannes!! Det er simpelthen for mange år siden, at jeg sidst har strikket en raglantrøje. Så Fru And syede selvfølgelig skuldersømmene sammen, og kunne så ikke få ærmerne til at passe!!!!!
Så om igen;-)
Det er imponerende hvor mange timer der er i sådan en trøje, når hjernen ikke er slået til. Men så køber jeg da ikke mere garn så længe!!!

Faktisk har jeg garn liggende til en vest til mig selv, men mere om den senere.
Jeg skal jo også videre med Star Wars trøjen til Niels Peder, jeg mangler faktisk kun forstykket med Anakin Skywalker.

fredag, september 23, 2005

Eufori



Tænk at jeg sad her i går og var helt mismodig;-))
I dag har jeg været helt euforisk, næsten som nyforelsket *hihi*!!!
Jeg er blevet optaget som "webstrikker", og der er kommentarer på min blog, hvad kan man mere ønske sig!?!

Jeg skrev i går om den famøse sweater til Johannes med de alt for lange ærmer. I går aftes trævlede jeg dem op, så der var 20 cm strikket tilbage. I dag har jeg så målt Johannes arm indtil flere gange, målt på en trøje der passer, læst opskrift igen og igen, og nåede så frem til, at jeg strikker ærmerne 10 cm kortere, og så er de vist stadig i overkanten, og så må jeg se hvordan det ser ud!!!!!

Nu har jeg så endelig fået taget et billede af den, minus ærmer!!
Den er strikket i noget garn fra Bilka der hedder Superwash Multi, og jeg synes faktisk at det er ret fedt.

Hey, jeg er da en rigtig haj til det her i dag;-)))
Billedet er det første jeg nogensinde selv har hentet fra kameraet over i computeren. Og mine kolleger kalder mig "IT-mongol";-)))

torsdag, september 22, 2005

Start vanskeligheder

Ja, jeg synes faktisk, at mit nye liv som blogger har haft en svær start!
Hvad skal jeg skrive?
Hvor meget skal jeg skrive?
Hvor ofte skal jeg skrive?
Er der nogle af de andre strikbloggere der gider læse min blog?

Øv altså!!!

Men al begyndelse er jo svær, og jeg har trods alt ikke været her mere end knap 10 dage, så mon ikke det bliver bedre!?!

På pindene har jeg en sweater til Johannes i noget meleret garn fra Bilka (billede følger), faktisk skulle jeg til at sy den sammen, da jeg opdagede, at ærmerne var ca. 10 cm for lange!!!!!

Jeg er da også lige i gang med en sweater til Niels Peder, stærkt inspireret af Britt's Star Wars trøje. Men selvfølgelig passede mønsteret ikke den unge herre, så jeg måtte igang med et større detektivarbejde, og endte med at lave mønsteret selv efter et billede af Anakin Skywalker og Darth Vader (her følger også et billede senere).

Og så har jeg da lige endnu et projekt på pindene;-) Endnu en lille trøje til den unge dame der fik den stribede (se indlæg fra 13 september).

Åh ja, lige som mange af jer strikker sokker som tidsfordriv, så er mit tidsfordriv djævlehuer til sygehusene, så der er da også lige en lille sag i gammelrosa på vej;-))

Når jeg får taget nogle billeder vil jeg fluks opdatere denne post.

tirsdag, september 13, 2005

Spring ud!!!




Jeg kan jo lige så godt gøre forsøget.
Så jeg starter bagfra med nyeste færdige kreation.

Den er strikket til min leders lille nye datter. Opskriften fandt jeg på http://garnstudio.dk, og garnet er Louisiane fra Grønhøj Garn (øh, hvad mon de egentligt hedder ude i det ganske danske land?!), det er dem med Garnshoppen og Hjertegarn!

Ny blog til det "anonyme" fællesskab

Nu bliver jeg nødt til, at blive en del af jeres fællesskab.
Jeg er 35 år, gift og Mor til 2 dejlige drenge.
Efter 10 år uden strikketøj blev jeg tændt af den hellige ild sidste år, da jeg, efter forgæves forsøg på, at finde en hue til min yngste, besluttede mig for, at det kunne jeg da selv strikke. Som sagt så gjort!
Derefter fulgte en hue og et halstørklæde til mig selv, og ja, så var jeg hooked;-)

Hvis jeg får bloggen til at virke, vil jeg hurtigst muligt tilføje billeder af kreationerne.