mandag, februar 25, 2008
Solskin
Jeg burde sgu flytte hen et sted hvor solen altid gad skinne på mit humør!!
søndag, februar 24, 2008
Mig og mit strikketøj
Jeg elsker mit strikketøj, jeg har strikket siden jeg var ca. 5 år. Antallet af trøjer til mig selv er ret højt, især i 80'erne blev der vredet nogle trøjer af pindene. Da jeg mødte Esben blev strikketøjet sat på pause, for han havde et meget anstrengt forhold til strikkende kærester!! Jeg fandt strikketøjet frem igen, da jeg ikke kunne finde en passende hue til Johannes, og besluttede at strikke en selv. Det er nu 3 år siden, og hvor er jeg glad for, at jeg fik startet igen.
Mit strikketøj er selvforkælelse, afstresning, udtryk for den smule kreativitet jeg besidder og kan sidestilles med en løbetur eller en god gang sex!!
Det er ikke altid at det jeg har gang i er særligt inspirerende, men jeg har opdaget, at det er egentligt fuldstændig lige meget hvad jeg har på pindene. Når først pindene er i gang, så nyder jeg det i fulde drag. Måske netop fordi det er noget jeg gør for mig selv.
Den sidste måned har jeg gået om Johannes Stikkelsbærtrøje, som katten om den varme grød. Den var uinteressant, en kedelig grå farve, intetsigende osv. osv. Så bestemmer jeg mig for i fredags, at nu skal den sgu være færdig, og vupti konen har strikket et ærme og begyndt på det næste!!! Hvis jeg kan rage lidt strikketid til mig i ugen der kommer, så vil jeg tro, at Johannes har en færdig trøje om en uge. Hvor svært kan det være!?!
Når den er færdig står Diva for skud. Jeg har lavet en aftale med mig selv. Når Diva er færdig må jeg købe et nyt designkit. Altså der må kun findes én pose i huset med garn og opskrift fra eksempelvis Design Club, Marianne Isager, Helga Isager, Vivian Høxbro, Geilsk og hvem der ellers findes derude, med lækkert strik. Hmm, egentligt gælder det vel mest garnet, for det er jo ikke opskriften der koster pengene, og jeg har da også et par bøger med opskrifter der venter på originalgarnet.
Ah, det føltes godt at få skrevet ;-) Resten af aftenen er helt min egen. Esben er på vej til Bruxelles, drengene sover, madpakkerne er smurt og jeg har snart drukket det sidste glas rødvin fra gårsdagens flaske. Måske man skulle tage et par pinde mere på Stikkelsbær!?!
fredag, februar 01, 2008
Til minde om Hanne - Silent Knitter
men inden i os er der ingen ro
et er et søkort at forstå
vi rejser bort uden at sige noget
så vidt vi ved er himlen blå
og kursen kamp det gode håb.
Her er så stille nu
og denne hvisken
tar kun stille form
ligesom stilhed før en storm
er sikker på at råbet bliver enorm
så vidt vi ved er himlen blå
og kursen kap det gode håb
Synes denne tekst beskriver Hanne godt. Trods tab af stemmen var der aldrig stille omkring hende. Hanne havde en udstråling og en tiltrækningskraft der ramte alle.
Æret være Hannes minde.
lørdag, januar 26, 2008
Kattebræk
Jeg er sikker på, at de manglende billeder er tilgivet ;-)
tirsdag, januar 15, 2008
Jeg har været sååå dygtig :-)
Jeg overvejer, at droppe min "på pindene" liste i den højre side og erstatte den med en "det vil jeg strikke i 2008" liste. Lidt nyt skal der til en gang i mellem.
torsdag, januar 10, 2008
Lige om lidt
Jordana Paige tasken er pakket med garn til vanter, hue og firkanter til GAAA-tæppet, som jeg ikke har rørt hele 2007. I år skal det være færdig, og jeg er ca. halvvejs!!
Harry Potter og Dødsregalierne er pakket. Jeg føler mig helt syndig, for det er Niels Peders godnatlæsningsbog som jeg har hugget!!! Men den er så spændende, at jeg bare må læse "foran".
Drengene er hos Mormor og Morfar. Det bedste sted at blive passet, der er computer, tv, film, brætspil, kortspil og ikke mindst Morfars Märklin-tog på spisebordet i stuen.
Ham Morfar er guld, håber jeg bliver lige så god en Farmor.
søndag, december 09, 2007
Strik må der til
onsdag, december 05, 2007
5. og 6. raglan præsenteres

Jeg har ikke fået præsenteret 5 og 6 - altså oppefra og ned raglan 5 og 6 ;-)
For en gang skyld er der strik med modtageren indeni. Genboens dejlige børn fik hver en trøje, strikket i Arwetta efter Vivians opskrift. Simones med isstjerne og bådhals. Olivers i 2x2 rib, med halsmasker som str. 1 år, og så har jeg målt mig frem til størrelsen på resten af trøjen.
November stod i huernes tegn, altså huer til sygehuset. Det blev til syv huer der skal have hæklet snore i. Jeg satser på, at de bliver afleveret lige inden jul, og de skal da også lige vises frem her inden aflevering.
Min Diva er nået til ærmegabet. I morgen bliver ryggen og forstykkerne skilt ad, og så kan det vel kun gå hurtigt!?!
torsdag, november 29, 2007
Anstødelig julepynt?!
Og så er det lige at jeg spørger: Hvis det var anstødeligt, hvad så med denne?! ;-)
Den billige udgave, købt i Bilka, pryder nu mit stuevindue - jeg synes personligt, at den er genial ;-)
tirsdag, november 27, 2007
Grin på bloggen
Næh, bare rolig Marianne - der er ikke den ringeste risiko for, at mit ægteskab bliver kedeligt. Det skal husbonden sgu nok sørge for ;-)
søndag, november 25, 2007
Pakkekalender til min svigermor
Til inspiration til andre kommer her årets liste:
Kaffe
The
3 slags småkager
Julekort der kan sendes til venner og familie
Julemærker og frimærker til julekortene
Håndsæbe
Håndlotion
Julestjerne
Julepynt
Kuglepenne
Skriveblokke
Kuverter
Huskeblok
Brillesnor
Jeg mangler stadig at finde på et par ting. Småkagerne er hjemmebagte sammen med drengene, og de gælder altid for dobbeltdage.
Vi skal også have lavet hendes adventskrans med hvide lys og røde bånd.
fredag, november 23, 2007
Hovsa
Nu er begge drenge taget med ham og sidder mutters alene! Men i dag er mutters alene ikke så værst. Nu kan jeg nå både vasketøj, strikketøj og en lur inden jeg skal ud at bowle med kollegerne i aften :-)
Hjemmedag
Normalt kan jeg ringe til mine forældre og få hjælp, men de skal have både drengene og mine niecer i eftermiddag, så vi hygger med en hjemmedag.
Lige nu spiller de computer og playstation ovenpå. Jeg sidder ved spisebordet med gulerodsbolle, juice og kaffe. Min Diva ligger ved siden af, jeg mangler fem striber, så er jeg ved ærmegabet. Når jeg er færdig med at skrive her får den lige et par omgange.
Bedstevennernes søn kom hjem fra hospitalet efter 24 timer. De fandt ikke ud af hvad det var, men fik dog udelukket en masse. Så lidt klogere blev de da.
Kan I alle have en dejlig fredag - solen skinne her i det midtjyske og det kan jeg godt li :-)
onsdag, november 21, 2007
Næstekærlighed
I morges syntes han alligevel, at hans far havde været væk længe, og han savnede ham. Det kan jeg sgu godt forstå. Endnu ved vi ikke hvad lillebror fejler og hvor længe han skal være på sygehuset, og sådan en usikker tidshorisont bringer altså tårerne frem i øjenkrogen.
Marcus har ikke morgenplads i fritidsklubben, men i dag var det nødvendigt, ellers skulle han være alene i den mørke morgen ½ time.
Og så kommer jeg endelig til sagens kerne. Hvor er det dejligt, at pædagogerne ser stort på penge, budget og normering i sådan en situation. Jeg forelagde sagen for morgenvagten, og selvfølgelig kunne Marcus komme ind og blive passet på.
Hvor er jeg glad for, at al den politik kun er vejledende i situationer som denne.
mandag, november 19, 2007
Kedelig
Kantines madudvalg er kedeligt!
Radioen er kedelig!
Indholdet af mit klædeskab er kedeligt!
Mit strikketøj er kedeligt!
Fjernsynet er kedeligt!
Mon det er mig der er kedelig?
Jeg kommer til at tænke på en Shubidua sang: "Jeg er en kedelig Knud, når jeg kommer ind går blomsterne ud"!
lørdag, november 10, 2007
Tiden flyver
Snowdrop og den tykke vest er færdige, billeder kommer senere. November er dømt til hue måned, jeg skal have strikket huer til sygehuset, er i gang med en tillægsgave til niecen med fødselsdag d. 17 november, Johannes ønsker sig en hue magen til den melerede jeg har strikket til Esben, og Niels Peder ønsker sig et pandebånd og vanter.
To huer til Esben. Den sorte i dobbelt strømpegarn, ca. 120 masker i rib på pind 4. Den melerede i Løve Symfoni, igen ca. 120 masker på pind 4. Den sære facon skyldes nutellaglasset indeni huerne!!!
lørdag, oktober 13, 2007
Festivalrov
Dette er hvad der blev bragt med hjem i sidste weekend fra Næstved. Det var en skøn weekend i selskab med de dejligste kvinder. Også denne gang blev jeg klogere og inspireret til bristepunktet.
De hjembragte sager er, 2 nøgler Opal - bare fordi farverne er skønne, maskemarkører - fordi jeg manglede, 5 nøgler gråmeleret Arwetta - skal blive til en Stikkelsbær til Johannes, 2 nøgler grønmeleret Løve Symfoni - købt til en hue til Esben, og et lækkert hæfte fra Sandnes garn med indtil flere skønne modeller, den på billedet bliver den første.
fredag, oktober 05, 2007
Webstrikker-festival here I come
Det bliver en weekend fuld af inspiration og snak, og hvis det bliver som sidste år, så vil jeg være fuldstændig mættet den næste uges tid.
Ihh, hvor jeg glæder mig.
mandag, oktober 01, 2007
WIP - Work In Progres
Som det kan ses på min liste til højre, så har jeg gang i mange flere ting, men disse fire er til Fru And selv.
Øverst til venstre: Snowdrop - set mange gange før, men ikke her. Garnet er fra strikkefestival sidste år. Jeg købte det af Bente Borgstrøm, og havde egentligt en trøje til en af niecerne i tankerne. Men helt ærligt, hvor klog er man lige, hvis man strikker en trøje af håndspundet merinould til en 2 årig, den skal jo håndvaskes!!!!! Så garnet har ligget og ventet på det rigtige projekt, og det er snowdrop.
Øverst til højre: Den spæde start på HF Diva. Af en eller anden grund er det et strikketøj der kræver fuldstændig ro og koncentration. Jeg har strikket lige så meget tilbage som frem på det lille stykke.
Nederst til venstre: En cardigan i tynd bomuld - inspireret af denne.
Nederst til højre: En vest i Naturuld - igen en garnstudiomodel. Dog skal jeg ikke have høj hals, men laver den med v-hals istedet.

