tirsdag, marts 11, 2008

Øøøøøøndig


er hvad den er.

Jeg blev færdig med den lørdag, og den blev afleveret i går.


Tora's little sisters dress i mindste størrelse, strikket i Hjertegarn's Ciao Trunte på pind 2½.

fredag, marts 07, 2008

Tøsetrøjer og en enkelt kjole

Jeg lavede fire farveprøver til "gulerødder". Egentligt var jeg sikker på, at det skulle være den turkis, men den tog fuldstændig magten fra det mønstrede garn, og valget faldt da også på den støvede grønne, som ser næsten grå ud på billedet.
Men inden jeg fik strikket mere på den, kom jeg "lige" til at starte på en anden tøsetrøje. Den går under navnet "Candyfloss" hos min Mor og Søster. Det er Hjertegarn's opskrift nr. 53986. Jeg strikker i Brugsens Mohair.
Jeg er næsten færdig med for- og bagstykke, men så sprang der sgu endnu et projekt på pindene!!

Jeg har en kollega der skal være Far om ca. en måned, og hvem kan stå for Tora's "littlesister's dress"!?! Den skulle gerne være færdig på mandag, så den kan blive afleveret inden han går på afspadsering og barsel.

tirsdag, marts 04, 2008

Færdige Stikkelsbær


Jeg blev færdig med Stikkelsbær i weekenden.


Den blev uden hætte, det var der ikke garn til. 440g arwetta har jeg brugt til str. 6 år, og den passer perfekt. Johannes er så glad for den, og han valgte selv knapperne - fodbolde!!

Næste projekt er Gulerødder - set andre steder ligesom Stikkelsbær, men jo absolut også en lækker model. Jeg måtte igennem 4 farvesammensætninger før jeg var tilfreds, men mere om det næste gang - forhåbentligt med billeder af prøverne.

mandag, februar 25, 2008

Solskin

Ahh, hvor jeg elsker solen. Lige nu skinner den ind af de beskidte vinduer her på arbejdet, og den gør mig så glad, let, smilende og lattermild.
Jeg burde sgu flytte hen et sted hvor solen altid gad skinne på mit humør!!

søndag, februar 24, 2008

Mig og mit strikketøj

Jeg har filosoferet lidt over mit forhold til strikketøj!!
Jeg elsker mit strikketøj, jeg har strikket siden jeg var ca. 5 år. Antallet af trøjer til mig selv er ret højt, især i 80'erne blev der vredet nogle trøjer af pindene. Da jeg mødte Esben blev strikketøjet sat på pause, for han havde et meget anstrengt forhold til strikkende kærester!! Jeg fandt strikketøjet frem igen, da jeg ikke kunne finde en passende hue til Johannes, og besluttede at strikke en selv. Det er nu 3 år siden, og hvor er jeg glad for, at jeg fik startet igen.
Mit strikketøj er selvforkælelse, afstresning, udtryk for den smule kreativitet jeg besidder og kan sidestilles med en løbetur eller en god gang sex!!
Det er ikke altid at det jeg har gang i er særligt inspirerende, men jeg har opdaget, at det er egentligt fuldstændig lige meget hvad jeg har på pindene. Når først pindene er i gang, så nyder jeg det i fulde drag. Måske netop fordi det er noget jeg gør for mig selv.
Den sidste måned har jeg gået om Johannes Stikkelsbærtrøje, som katten om den varme grød. Den var uinteressant, en kedelig grå farve, intetsigende osv. osv. Så bestemmer jeg mig for i fredags, at nu skal den sgu være færdig, og vupti konen har strikket et ærme og begyndt på det næste!!! Hvis jeg kan rage lidt strikketid til mig i ugen der kommer, så vil jeg tro, at Johannes har en færdig trøje om en uge. Hvor svært kan det være!?!
Når den er færdig står Diva for skud. Jeg har lavet en aftale med mig selv. Når Diva er færdig må jeg købe et nyt designkit. Altså der må kun findes én pose i huset med garn og opskrift fra eksempelvis Design Club, Marianne Isager, Helga Isager, Vivian Høxbro, Geilsk og hvem der ellers findes derude, med lækkert strik. Hmm, egentligt gælder det vel mest garnet, for det er jo ikke opskriften der koster pengene, og jeg har da også et par bøger med opskrifter der venter på originalgarnet.

Ah, det føltes godt at få skrevet ;-) Resten af aftenen er helt min egen. Esben er på vej til Bruxelles, drengene sover, madpakkerne er smurt og jeg har snart drukket det sidste glas rødvin fra gårsdagens flaske. Måske man skulle tage et par pinde mere på Stikkelsbær!?!

fredag, februar 01, 2008

Til minde om Hanne - Silent Knitter

Her er så stille nu
men inden i os er der ingen ro
et er et søkort at forstå
vi rejser bort uden at sige noget
så vidt vi ved er himlen blå
og kursen kamp det gode håb.

Her er så stille nu
og denne hvisken
tar kun stille form
ligesom stilhed før en storm
er sikker på at råbet bliver enorm
så vidt vi ved er himlen blå
og kursen kap det gode håb

Synes denne tekst beskriver Hanne godt. Trods tab af stemmen var der aldrig stille omkring hende. Hanne havde en udstråling og en tiltrækningskraft der ramte alle.

Æret være Hannes minde.

lørdag, januar 26, 2008

Kattebræk

Én af kattene brækker sig!!! Der er bræk på gulvet, bræk på quilttæppet i sofaen, bræk i vores seng, bræk på kældertrappen og bræk under strømperne, når man ikke lige så klatten!!!!

Jeg er sikker på, at de manglende billeder er tilgivet ;-)

tirsdag, januar 15, 2008

Jeg har været sååå dygtig :-)

Her er hvad jeg fik strikket i weekenden.


Skrapgrønne vanter til Niels Peder. Han har ventet længe på dem, for jeg synes farven er lettere utiltalende, og så ville han gerne ha dem med kamouflagemønster!! Når enderne er hæftet (lige om lidt) bliver de afleveret til min Mor, så vil hun sy rustfarvede pletter på!!! Niels Peder er så lykkelig, og det tog ikke ret lang tid at strikke dem, så det skulle jeg ha haft gjort for længst. Men sådan er det med de uinspirerende opgaver...

Da Esben og jeg stod og pakkede torsdag eftermiddag, klagede han over længden på de huer jeg har strikket til ham. Og jeg måtte give ham ret, de manglede lige 5cm til at bukke op, så jeg satte mig resolut ned og slog op til en ny hue til ham. Der blev strikket lidt i bilen og på færgen, og manden fik en hue der passede.
Jeg har gravet mit slumretæppe frem igen. I 2006 strikkede jeg 13 firkanter, så skete der ikke en ski' disse i 2007, men nu skal det tæppe ha en skalde, så jeg forhåbentligt kan slutte 2008 med et færdigt tæppe. Her er årets første firkant. Mønsteret er fra GAAA bogen, men jeg har modificeret det en smule, for huset er egentligt en kirke, men jeg har døbt det Peter Plys' hus, og mon ikke Ugle bor i træet ;-)

Jeg overvejer, at droppe min "på pindene" liste i den højre side og erstatte den med en "det vil jeg strikke i 2008" liste. Lidt nyt skal der til en gang i mellem.
Nå, det var de ender på Niels Peders vanter jeg kom til...

torsdag, januar 10, 2008

Lige om lidt

sætter jeg mig i bilen, kører nordpå, væk fra det regnfulde mørke Jylland, til Norefjell i Norge. Ligesom sidste år, skal vi på voksentur - 10 voksne hvoraf de 9 står på ski, og jeg ligger på sofa med en god bog og strikketøjet.

Jordana Paige tasken er pakket med garn til vanter, hue og firkanter til GAAA-tæppet, som jeg ikke har rørt hele 2007. I år skal det være færdig, og jeg er ca. halvvejs!!

Harry Potter og Dødsregalierne er pakket. Jeg føler mig helt syndig, for det er Niels Peders godnatlæsningsbog som jeg har hugget!!! Men den er så spændende, at jeg bare må læse "foran".

Drengene er hos Mormor og Morfar. Det bedste sted at blive passet, der er computer, tv, film, brætspil, kortspil og ikke mindst Morfars Märklin-tog på spisebordet i stuen.

Ham Morfar er guld, håber jeg bliver lige så god en Farmor.

søndag, december 09, 2007

Strik må der til

Min Diva skrider stille og sikkert fremad. Jeg har afsluttet første skulder på ryggen, og det er ved at være ganske uhandy til "ud af huset brug". Så et nyt projekt måtte på pindene.
"Stikkelsbær" fra "Hønsefødder og Gulerødder" i gråmeleret Arwetta, købt på strikkefestival. Den er tiltænkt Johannes, men faktisk har jeg ikke spurgt først, så måske skal den glæde en anden!!
Farven passer perfekt til min adventsdekoration. Jeg gad ikke dryssende gran eller enebær i år, så det blev fire hvide bloklys på et zinkfad overstrøet med glassten. Tallene er skrevet, i fri hånd, med glimmerlim. Det giver lige lidt skævhed til det meget enkle udseende. Jeg kan godt lide det enkle, især fordi vi er nogle rodehoveder, så store fyldige ting gør ikke noget godt i vores hjem.

onsdag, december 05, 2007

5. og 6. raglan præsenteres



Jeg har ikke fået præsenteret 5 og 6 - altså oppefra og ned raglan 5 og 6 ;-)
For en gang skyld er der strik med modtageren indeni. Genboens dejlige børn fik hver en trøje, strikket i Arwetta efter Vivians opskrift. Simones med isstjerne og bådhals. Olivers i 2x2 rib, med halsmasker som str. 1 år, og så har jeg målt mig frem til størrelsen på resten af trøjen.

November stod i huernes tegn, altså huer til sygehuset. Det blev til syv huer der skal have hæklet snore i. Jeg satser på, at de bliver afleveret lige inden jul, og de skal da også lige vises frem her inden aflevering.

Min Diva er nået til ærmegabet. I morgen bliver ryggen og forstykkerne skilt ad, og så kan det vel kun gå hurtigt!?!

torsdag, november 29, 2007

Anstødelig julepynt?!

Da jeg var ung og slog mine folder i det lokale natteliv, fandt en eller anden på, at blande tyrkisk peber bolsjer med vodka, og kaldte det "sort svin". Nogen må være blevet stødt på manchetterne, for drikken blev omdøbt til "små grå".
Og så er det lige at jeg spørger: Hvis det var anstødeligt, hvad så med denne?! ;-)
Den billige udgave, købt i Bilka, pryder nu mit stuevindue - jeg synes personligt, at den er genial ;-)

tirsdag, november 27, 2007

Grin på bloggen

Ved dette indlæg lagde Marianne en kommentar, som fik mig til at trække kraftigt på smilebåndet. Hun havde læst klædeskab som ægteskab :-)
Næh, bare rolig Marianne - der er ikke den ringeste risiko for, at mit ægteskab bliver kedeligt. Det skal husbonden sgu nok sørge for ;-)

søndag, november 25, 2007

Pakkekalender til min svigermor

For 5 år siden fik min svigermor en blodprop i hjernen og blev halvside lammet. Selv om hun kun bor en halv times kørsel fra os er vi ikke særligt gode til at komme forbi. Jeg besluttede op til den jul, at hun skulle have en pakkekalender, noget at glæde sig til og over. Så hvert år vrider jeg mine stakkels små grå, så der kan være en julesæk med gaver i december.

Til inspiration til andre kommer her årets liste:

Kaffe
The
3 slags småkager
Julekort der kan sendes til venner og familie
Julemærker og frimærker til julekortene
Håndsæbe
Håndlotion
Julestjerne
Julepynt
Kuglepenne
Skriveblokke
Kuverter
Huskeblok
Brillesnor

Jeg mangler stadig at finde på et par ting. Småkagerne er hjemmebagte sammen med drengene, og de gælder altid for dobbeltdage.
Vi skal også have lavet hendes adventskrans med hvide lys og røde bånd.

fredag, november 23, 2007

Hovsa

Bedst som jeg sidder her og hygger, dukker min Far pludselig op! Han havde på fornemmelsen, at vi var hjemme, så han ville lige se til os!!!
Nu er begge drenge taget med ham og sidder mutters alene! Men i dag er mutters alene ikke så værst. Nu kan jeg nå både vasketøj, strikketøj og en lur inden jeg skal ud at bowle med kollegerne i aften :-)

Hjemmedag

Drengene og jeg er hjemme idag. Niels Peder lyder som en sælhund, snottet står ud af ham og halsen er som sandpapir.
Normalt kan jeg ringe til mine forældre og få hjælp, men de skal have både drengene og mine niecer i eftermiddag, så vi hygger med en hjemmedag.
Lige nu spiller de computer og playstation ovenpå. Jeg sidder ved spisebordet med gulerodsbolle, juice og kaffe. Min Diva ligger ved siden af, jeg mangler fem striber, så er jeg ved ærmegabet. Når jeg er færdig med at skrive her får den lige et par omgange.

Bedstevennernes søn kom hjem fra hospitalet efter 24 timer. De fandt ikke ud af hvad det var, men fik dog udelukket en masse. Så lidt klogere blev de da.

Kan I alle have en dejlig fredag - solen skinne her i det midtjyske og det kan jeg godt li :-)

onsdag, november 21, 2007

Næstekærlighed

Bedstevennernes yngste, på 5 år, blev indlagt i går eftermiddags med ekstreme mavesmerter. I bedste Murphy's lov-stil sker dette selvfølgelig altid når den ene forældre er bortrejst. Så ældste barnet, 7 år, blev indlogeret hos os. Han tog det i stiv arm, syntes det var hyggeligt med en overnatning hos os.
I morges syntes han alligevel, at hans far havde været væk længe, og han savnede ham. Det kan jeg sgu godt forstå. Endnu ved vi ikke hvad lillebror fejler og hvor længe han skal være på sygehuset, og sådan en usikker tidshorisont bringer altså tårerne frem i øjenkrogen.
Marcus har ikke morgenplads i fritidsklubben, men i dag var det nødvendigt, ellers skulle han være alene i den mørke morgen ½ time.
Og så kommer jeg endelig til sagens kerne. Hvor er det dejligt, at pædagogerne ser stort på penge, budget og normering i sådan en situation. Jeg forelagde sagen for morgenvagten, og selvfølgelig kunne Marcus komme ind og blive passet på.
Hvor er jeg glad for, at al den politik kun er vejledende i situationer som denne.

mandag, november 19, 2007

Kedelig

Vejret er kedeligt!
Kantines madudvalg er kedeligt!
Radioen er kedelig!
Indholdet af mit klædeskab er kedeligt!
Mit strikketøj er kedeligt!
Fjernsynet er kedeligt!

Mon det er mig der er kedelig?

Jeg kommer til at tænke på en Shubidua sang: "Jeg er en kedelig Knud, når jeg kommer ind går blomsterne ud"!

lørdag, november 10, 2007

Tiden flyver

Det er næsten en måned siden jeg sidst var forbi her. Men nogen gange må der prioriteres og strikketøjet kommer før bloggen.
Snowdrop og den tykke vest er færdige, billeder kommer senere. November er dømt til hue måned, jeg skal have strikket huer til sygehuset, er i gang med en tillægsgave til niecen med fødselsdag d. 17 november, Johannes ønsker sig en hue magen til den melerede jeg har strikket til Esben, og Niels Peder ønsker sig et pandebånd og vanter.



To huer til Esben. Den sorte i dobbelt strømpegarn, ca. 120 masker i rib på pind 4. Den melerede i Løve Symfoni, igen ca. 120 masker på pind 4. Den sære facon skyldes nutellaglasset indeni huerne!!!

"We call them pirates" hue. Jeg har 96 masker = 3 mønsterrapporter og kun to rækker hoveder i højden, så passer den til et barnehoved str. ca. 50 cm. Igen dobbelt strømpegarn på pind 4. Huer der kan smides i vaskemaskinen er altså et hit til aktive børn!!!!!!
Ifølge opskriften strikker man huen og slår derefter op til ombuk!?! Noget molboagtigt i min verden, istedet har jeg strikket 10 omgang glat og sluttet med en omgang vrang, så nederste kant bliver med "knuder". Så er det bare, at sy kanten op, når huen er færdig.

lørdag, oktober 13, 2007

Festivalrov


Dette er hvad der blev bragt med hjem i sidste weekend fra Næstved. Det var en skøn weekend i selskab med de dejligste kvinder. Også denne gang blev jeg klogere og inspireret til bristepunktet.
De hjembragte sager er, 2 nøgler Opal - bare fordi farverne er skønne, maskemarkører - fordi jeg manglede, 5 nøgler gråmeleret Arwetta - skal blive til en Stikkelsbær til Johannes, 2 nøgler grønmeleret Løve Symfoni - købt til en hue til Esben, og et lækkert hæfte fra Sandnes garn med indtil flere skønne modeller, den på billedet bliver den første.
Posted by Picasa